Race report fra LandRun100 2018

jens · Posted on
Af Jens Sønnichsen

Dette er min løbsoplevelse fra Land Run 100, det er egentlig kun een meget lille del af hele weekenden, da det dette race har udviklet sig til meget mere end blot et race, men det er der mange andre der er bedre til at berette om. Læs eventuelt The Radivists komplette indlæg om hele arrangementet.

Det var tørt i år! Land Run 100 er kendt og berygtet som en “mud-fest.” Vi var 167 ud af mere end 1000 til start i 2017 og det var ren overlevelse i 10,5 time. Nå, det var sidste år. I år var der ingen undskyldninger, ingen udsigt til mange miles hike-a-bike. Uggi (Alt Om Cykling og Dirty Jutland) og jeg var klar til start ca. en time før start, temperaturen var blot et par grader og der blev lovet op til 20°C i løbet af dagen. Strategien var derfor enkelte lag, strikhandsker og så skift ved depotet midtvejs om det blev nødvendigt. Mit mål var at ramme Dirty Kanza ”beat the sun” tid (mit 2018 sæson mål) minus syv timer.

Lad løbet begynde

Bakkerne syd for Stillwater er utaknemmelige, de giver ikke noget væk, det er svært at holde en rytme og det blev kun til en enkelt paceline på 4-5 km. Jeg fik dog gjort selskab af ansigter fra sæsonen de sidste to år. Med de gode forhold var farten OK og jeg kom frem til checkpointet (som ikke er et depot) efter lidt over tre timer.

LandRun100 er, som mange andre gravel events self-supported, du kan kun i den specifikke zone få enten adgang til en dropbag eller til dit eget support team. Da jeg ikke havde set Uggi efter den kaotiske start, kunne jeg med glæde konstatere, at han havde været i vores fælles kasse allerede. Temperaturen havde sneget sig over 10 grader, men det var ikke varmt, og der var stadig en moderat vind, så jeg valgte ikke, at skifte til Jersey og korteærmer. Kæden blev renset og smurt. Jeg fik lidt ekstra chammy-buttr, skiftede flasker og afsted igen. Fulgt på vej af et high-five og opmuntrene råb fra Crystal Wintle: ”Jens, you are crushing it”.

Mine tanker, mens jeg rullede ud af byen, flakkede på sidste år, hvor jeg næsten var ved, at udgå på samme sted i løbet efter mere end fem timers regn, mudder og kulde. Ruten var dog lagt lidt om og vi fik lidt gratis afslapning med lidt mere asfalt end sidste år. Til gengæld havde Bobby Wintle (arrangør af LandRun100) og hans team fundet nye grus bakker lidt senere. Vinden var der stadig og gjorde sin virkning på psyken. Jeg fandt mit pace med fokus på 20 miles ad gangen. Tiltrængt fik jeg fyldt 1,5 flaske op på den uofficielle ”Oasis” ved mile 80, hvor der traditionen tro bydes på Whiskey til nødlidende, jeg takkede pænt nej tak og kom videre.

Kort tid derefter mødte jeg synet af hele Salsa Cycles teamet og deres røde velour sofa. Deres #chasethechaise kampagne bringer sofaen ud til udvalgte gravel events i løbet af 2018. Jeg stoppede og fik mit foto, selvfølgelig sammen med Warbirden. Herligt tiltag der viser, at det er oplevelsen der tæller i gravel racing, selv de to førende ryttere tog sig tiden til at stoppe for deres foto.

De sidste 10 miles blev det til et glædeligt Kayci en af de seje single-speed tøser fra Chicago. I sidste sæson mødtes vi ofte netop på de sidste km. Jeg formåede, at starte denne sæson med et 1-0. Jeg kom i mål omkring syv timer og 40 minutter, lige efter planen, ifølge min Garmin brugte jeg 93% af tiden i puls zone 4.

Verdens bedste knus fra Bobby Wintle, der er på målstregen for at give samtlige deltagere et knus, var en god belønning på endnu en god dag på grus i USA.

Refleksion over løbet

Dette gik godt: holdt fint moderat tempo uden at køre mig ud. Alt fungerede godt med cyklen, bortset fra en lidt stram forskifter. Det var mit første lange gravel løb på min Salsa Warbird. Beklædning var fin, ikke for varm, ikke for kold, heller ikke i vinden. Jeg havde tilpas med væske, men kun på grund af det ekstra Oasis depot. God (og rigelig) brug af Chammy-buttr. Skift og brug af dropboksen var effektiv på kun 3 min.

Dette kunne være bedre: læg hårdere ud for at finde flere mulige pacelines. Glemte sunscreen ved checkpoint. Enkelte slidsår på brystet – glemte chammy eller plaster til den del. Jeg var en smule dehydreret undervejs og efter løbet – fejlen skal nok findes dagen før, der var en del varmere og der fik jeg nok ikke væske nok i løbet af dagen. Ej, heller på den korte group ride.

Jeg havde for meget mad med på cyklen.

Min Garmin navigation virkede stort set ikke under hele ruten, jeg var off-course og der var også et sort grafik felt, det skal jeg have testet og undersøgt inden næste event. Alt i alt tæt på en perfekt dag på grus.

2018 Kit til Land Run 100

Cykel valg:

  • Salsa Warbird, 2x10speed.
  • 40 mm Vittoria Terreno Dry gravel dæk, tubeless.
  • Tre flaskeholdere.
  • Dobbelt styrbånd.
  • Garmin og GoPro.
  • Håndpumpe.

Af erfaring, foretrækker jeg, modsat på landevej, ikke at opbevare noget i mine jersey/jakke lommer når jeg kører gravel events. Alt hvad jeg skal bruge er på cyklen.

Under Land Run 2018 brugte jeg to chuckbuckets monteret på styr/frempind fra OveJaNegra og en feedbag monteret på overrøret også fra OveJaNegra. Selvom der ikke var behov i dette års udgave, så valgte jeg af ren nostalgi at montere min Land Run mudstick (udleveres i din pose ved indskrivning) på min cykel. Den kom ikke i brug.

Venstre taske: Emergency Backup

I yderlommen:

  • Kontanter
  • ID
  • Kreditkort
  • Ekstra batteri
  • Ladekabel til iPhone
  • Ekstra ladekabel til Garmin

Herudover:

  • Dækjern(2)
  • Co2 patroner (3)
  • Co2pumpe
  • Ekstra slange, latex
  • Lapper og lim
  • Ekstra presta-ventil kegle
  • E-blanket, bruges i nødstilfælde ved stop eller uheld for selv eller andre
  • Reparations-plugs til tubeless
  • Ekstra Chainlinks, har to på cyklen, dette er ekstra til selv eller andre, eet 11 speed, eet 10 speed
  • Ekstra hanger (den burde brække af inden bagskifteren)
  • Vådserviet til rens af kæde
  • Kædeolie
  • Vaskeklud, afklippet snip
  • elektrisk tape
  • Strips(4)

Højre taske: Værktøj og ekstra tøj

I ydrelommen:

  • Multitool
  • Lommekniv

Derudover:

  • Latex handsker
  • Ekstra beskyttelse ved meget vådt eller koldt vejr
  • Gillet/vest
  • Ekstra handsker (startede med strikhandsker på, havde “almindelige” road handsker i tasken), skiftede efter to timer

Feedbag:

  • Mini-ziplocks med to GU aminino tabs, een GU elektrolite
  • Vådserviet
  • Chammy-Buttr
  • Skratch energi-blocks (vingummi)
  • Bonkbreaker
  • Stroopwafle
  • Softflask med GU Roctane gel

Dropboks, adgang ved ca. 45 miles

  • Refill af tre flasker med energidrik (GU Roctane Summit Tea og GU Lemmon)
  • Ekstra Gelflask
  • Ekstra mad for refill

Til brug under stop

  • Gallon flaske med vand
  • Renseserviet og vaskeklud til kæde
  • Kædeolie
  • Backup (intet var i brug)
  • Ekstra handsker
  • Ekstra Jersey og baselayer
  • Løse ærmer
  • Ekstra strips
  • Chaintool
  • Umbracco nøgler
  • Ekstra slange (2)
  • Ekstra Co2
  • Ekstra batteribank
  • Sunscreen (glemte at bruge)
  • Ekstra bremseklodser
  • Ekstra lygter