Part 1 – pre-race
Alle forventningerne indfriet for LandRun allerede inden løbet er gået igang, selv uden race imorgen ville jeg have haft en god weekend. Jeg ankom til Stillwater torsdag eftermiddag og stemningen for dette første store løb på den amerikanske gravel kalender var allerede høj. Der var tid til en burrito dinner sammen med såvel kendte som nye ansigter. Jeg har to logerende i mit airbnb – og det viser sig, at vi har fælles venner fra min tid i Chicago. Cyklen blev pakket ud og gjort klar – dog med det resultat, at jeg knækkede min headset bolt – nå, godt, at jeg havde booket tid et racecheck ved gutterne i District Bicycles. Fredag morgen var jeg klar ved starten af “the double”, der løbes 50 km gravel fredag og de normale 100 miles cykles lørdag, de startede kl 08:00 og jeg fik dernæst min Warbird overgivet i trygge hænder. Resten af formiddagen blev brugt som frivillig med diverse opsætning samt besøg ved vendor EXPO. De første løbere på the double, kom i mål allerede 3:55, imponerende. Jeg fik min racepack hentet, med gode swags, bla. en lækker Rapha cap.
Kl 15:00 var der et fælles no-drop Group Ride på ca 25km – jeg havde planlagt lidt mere, men uheldet med mit headset dikterede noget andet. Da vi kom retur fra 25 km på gode og tørre grus veje var første rider møde igang, efterfulgt af koncert – med gæste optræden af race-promotor Bobby Wintle himself (Bobby har en fortid i et ungdoms band og er en habil guitarist, trommeslager og sanger). Rider meet, med motivational indlæg af Bobby – i år med fokus på de mange nyelige dødsfald i cykel communities nært og fjernt.
Aftenen blev brugt med lidt fælles spidsning og sidste hånd på cyklerne – så de er klar til imorgen.
Det er tørt, efter sigende er der kun et par miles med lidt våde pletter – ikke noget hike-a-bike, en enkelt creek crossing tidligt – så våde sko i sigte. Vejrudsigten siger 2 grader C ved start og op til 16 grader i løbet af dagen – hellere det end regn og rødt mudder. LandRun er unsupported, dog med adgang til en drop-bag halvvejs, desuden kommer der et “oase” depot et hemmeligt sted med vand og Bourbon. Derudover er Salsa Cycles igen klar med Deres Chase the Chaise kampagne, hvor der er foto-booth på et ikke annonceret sted på ruten, vi er alle klar til gravel fest
Landrun100 Racerapport part 2
Klokken er 00:30 og min kollega Morten der er på arbejdsrejse i USA ankommer til vores AirBnB, kort greeting og så i seng, vi skal op kl 06:00. Op, havregrøden indtages, bukserne smøres og flaskerne fyldes. Morten havde meldt sit besøg een uge tidligere, og jeg kontaktede Bobby Wintle i løbet af ugen, fik et start nummer og en Warbird klar til ham for den korte distance på 50 miles. Første opgave lørdag morgen inden afgang til start var dog, at strege Mortens “50 miles” på hans start nr og erstatte det med “100”, vejret så lovende ud så Morten modtog udfordringen. Afsted til start i downtown Stillwater, solen var endnu ikke oppe og temperaturen var minus 2C. Da vejrudsigten lovede klart vejr og stort set ingen vind, så var vores tøjvalg nemt; overtræks ben, tå-covers, to lag og en tynd vindjakke.
Vi fik indleveret vores taske til 50 miles depotet, kort tisse tur og så fandt vi en plads i den første tredie del af start zonen. Humøret var højt, og alle var spændte. Morten var dog nervøs nok til, at bytte rundt på en chammy-buttr og en gel – kan ikke anbefales, men der blev grinet.
Starten gik præcist kl 08:00 med afskydning af en artilleri kanon fra det lokale universitet. LandRun vælger ny rute hvert andet år. Det var en ny rute i år så alle var lidt spændte på hvad der var i vente. Morten og jeg havde en pagt, jeg lovede, at blive ved ham dagen ud – og han ved mig, det er trods alt hans første gravel event, jeg var ydmyg over at han havde taget udfordringen og sagt ja til 100 miles. Vejrudsigten er en stor faktor for LandRun, det helt specielle røde grus bliver til modbydeligt klæbende ler/mudder ved nedbør. Det var netop tilfældet i 2017, mit første LandRun, med fem-seks miles “hike a bike”, men idag var det meste tørt og ingen “hike a bike”.
Cirka 20 miles fra start møder vi en 20%+ stigning, Løbet er unsupported, dog med den før nævnte drop-bag service eller eget support crew ved 50 miles, men her tidligt inde i løbet fandt vi en “oase” med lidt frugt og mulighed for opfyldning af vand. Vi tanker en enkelt flaske op og kommer videre. Det går slag i slag, det er stadig koldt, men solen er efterhånden ved at gøre sit, så vi når at tage handskerne af inden vi når til depotet halvvejs. Med mindre man har sit eget crew med, hvilket det var overraskende mange der havde i år, så foregår 50 miles depotet ved at man finder sin taske, der er ingen neutral løbs support. Vi skifter begge til tør overdel, jeg smider overtræksjakken og ifører mig baselayer, jersey og overtræksærmer, flaskerne fyldes, snacks indtages, kæden renses og smøres og vi er videre – vi er halvvejs!
Vi møder lidt vind og inden for een time rammer vi den officielle hemmelige oase, hvor der serveres bourbon og margarita shots – jeg indtager en lille margarita – og en cola, får fyldt flaskerne op igen. Og imens Morten får ringet godnat til ungerne i Danmark (ja mere travlt havde vi ikke), får jeg renset vores kæder og smurt med lidt olie. Afsted igen, næste milestone er Salsa Cycles; “Chase the Chaise” sofa, den møder vi omkring de 75 miles. Ved udvalgte gravel løb anbringes en Chaiselong et ukendt sted i den sidste 1/4 af ruten, alle har muligheden for, at få taget et foto, det gør de fleste, selv vinderne af løbet tager det med. Morten og jeg tager os tiden til såvel fælles som enkelt foto og afsted igen.
Vi rammer kort tid derefter de mange rullende bakker. Da der er 20 km igen begynder Morten, at være lidt mærket, igen, det er hans første løb i år og debut på gravel! Jeg må desværre skuffe ham med, at den sidste del af ruten er hård, det må lige bekræftes et par gange, at jeg mener det, men det finder han snart ud af på egen krop. Mange af bakkerne er korte, men stejle nok til, at man ikke kan se den næste, og de syntes at komme i en uendelighed. Syv km fra mål stopper jeg og hjælper en single speeder med afhoppet kæde, først med træk op over et par bakker, vi prøver at sætte hans kæde på og jeg giver ham mit chaintool og et led – og vi aftaler at mødes i mål, han var lykkelig over hjælpen. Morten har lugtet målstregen og er kørt. Jeg kommer ind nogle få minutter efter Morten til det obligatoriske Bobby Wintle hug – Bobby er på målstregen og modtager ALLE med et knus og en LandRun speciel edition øl fra det lokale bryggeri Iron Monk (eller en dansk vand). Sidste person i mål er som regel efter midnat – og den sidste fejres såvel, om ikke mere end vinderen som; DFL (Did Finish Last). Jeg missede hvad præmien var i år, men sidste år fik min ven Robbie som DFL et nyt hjul-sæt, meget passende. Det skal iøvrigt bemærkes, at de tre første i årets løb kom i mål i en spurt, alle inden for eet sekund. Det helt store navn, Ted King, tidligere landvejs-pro og to gange vinder af DirtyKanza, måtte tage til takke med en anden plads i sit første LandRun.
Vejret er nu knapt 20 grader og vi nyder et par øl ved målzonen, jeg får hilst på diverse bekendte fra tidligere år og diverse gravel løb og vi får hyldet Morten for sin debut. Der er en helt særlig stemning i Stillwater både før under og efter løbet, imens solen går ned, returnere vi til vores AirBnB, hurtigt shower, vi finder en Mexikansk restaurant og får vores deporter fyldt op. Vi er inviteret over til nogle venner af vores AirBnB room mates senere på aftenen, det bliver til lidt mere øl, lidt fælles card-games og inden jetlaget slår Morten helt ud, er vi retur og i seng.
Inden afgang søndag når vi et kort group-ride sponseret af Rapha, der køres 10 km ud af byen, en flaske bourbon deles (vi er 40+) og retur til fælles morgenmad tilbage i Stillwater. Ja, LandRun er et race, men 95% af os vi kommer der for fællesskabet, energien og ens egen udfordring. Fire dages fællesskab er slut og vi rejser hvert til sit. Der er lavet mange sigende citater omkring LandRun specielt de våde (og hårde) år, men en af de mest rammende er; “you hope for the best and plan for the worst”, i år var et godt år, men det er mystikken over om udfordringen kan klares der blandt andet gør dette løb til noget helt specielt. Jeg håber, at vi kan dele denne helt specielle oplevelse med andre danskere der er klar til denne udfordring. Jeg har allerede booket og forudbetalt for tre AirBnB’s og vi har lovning på, at Bobby Wintle sikre os adgang til de danske der tager udfordringen op. De 1.500 pladser blev udsolgt på ganske få minutter i år. Husk der er tre forskellige discipliner: 100 og 50 miles gravel. “The Double”, som er 50 km ultra-run fredag, med 100 miles gravel lørdag, samt et separat 50 km ultra-run lørdag. Vi du have lidt forsmag på LandRun magien så kom og mød Bobby til et af de to foredrag vi afholder Tirsdag den 9. April ved Bings Bikestore Århus, kl 18:00 og Tirsdag den 16. April ved Velo Pave’ i Farum også kl 18:00. Bobby er også til start ved Dirty Jutland XL. Vi ses på gruset. #vielskergravel.
/Jens