af Freja Sønnichsen
Gravel-guruen Bobby Wintle er frontmanden for den minimalistiske “UNLEARNPAVEMENT” bevægelse, der i de seneste år har spredt sig på Amerikas grusveje (aka gravel). Manden er gravel-nørden over alle gravel-nørder, som til daglig sælger gravel cykler og gravel gear til gravel entusiaster. Han tager nu cykel kulturen tilbage til dens rødder via hans “UNLEARNPAVEMENT” koncept: Læg alt hvad du kender om cykling fra dig, og start forfra med et gravel-eventyr.
“UNLEARNPAVEMENT” er ikke et nyt koncept Bobby Wintle fra Stillwater, Oklahoma har skabt. Det er heller ikke originalt, og han tager kun ejerskab for navnet, ikke for ideén bag. Desuden er det ikke et koncept. Det er en tilgang. Tilgangen har eksisteret langt før vejene blev overtrukket med asfalt, og special cykelsko blev opfundet til special cykler. Den lyder på, at man bare skal cykle. Glemme officielle ruter og tage på afveje når muligheden strejfer. Bare cykle. Glemme ens tidligere erfaringer og begrænsninger. Man skal bare cykle, og selvfølgelig også blive beskidt. Som i, at bære ens cykel igennem mudret, beskidt.
“Istedet for at lære noget nyt, er vi i processen af at tage elementer væk, og unlearn det vi allerede kender,” fortæller Wintle med hans mid-western Amerikanske accent. “Man har ikke brug for at se ud på en bestemt måde for at cykle på grusveje, man har ikke brug for en bestemt cykel, eller bestemt tøj. Man skal bare komme afsted.”
UNLEARNPAVEMENTs fysiske form, altså det der eksisterer uden for fællesture og løb, er bloggen. På hjemmesiden finder man alt slags gravel-gøjl, såsom podcasts omkring cykelevents, billede historier af sportens helte, og anmeldelser på det nyeste gear. Bloggen bliver dog stort set ikke nævnt da Wintle og jeg snakker om hvad UNLEARNPAVEMENT er. I virkeligheden handler det nemlig slet ikke om det der sker online, men om det der sker på cyklen.
“På gravel kan man ikke zone ud ligesom man kan på landevejene, hvor man bare cykler derudaf i måske 40 mph (65 km/t) ned ad bakke. På gravel skal man bevæge hele kroppen, cykle over sten, være opmærksom på gearet. Det tænder hele zen-mentaliteten, man skal være 100% på,” forklarer Wintle. “Man føler det hele.”
Og det kan være overvældene. Da jeg beder Wintle om at uddybe det ‘zen’ man oplever netop på grusvejene, spørger han mig om jeg nogensinde vandrede væk hjemmefra da jeg var barn. Ikke langt væk, men måske hen til den nærmeste mark eller ved et træ, bare for at opleve et eventyr, hvor end småt. “For at føle vinden, og lytte til fuglene, og så pludselig får man denne her fornemmelse af, at alting hænger sammen?” Det er tydeligt at Wintle mindes noget værdifuldt, når han taler om emnet. “Sådan har jeg det hver gang jeg er på gravel.”
Da Wintle boede i Kansas, en stat med rigeligt af ødeland, var gravel cykling ikke populært. Et par enkle cyklede gravel men det blev ikke anerkendt som en gren inden for cykling. Det var i det nye stadie, enhver bevægelse går igennem, hvor det kun tales om i intime cirkler. Hvad der er anderledes ved UNLEARNPAVEMENT fra en typisk bevægelse er, at Wintle ikke opfandt gravel cykling. Han er bare fundet tilbage til den.
“Jeg tager bare alle de komplicerede elementer ved cykelsporten væk,” fortæller Wintle. “Jeg falder let ind i den tankengang, der siger, at det vi gør med gravel cykling er trendy, at det er det smarte (inden for cykel verdenen) lige nu… men intet af det er nyt. Det vi gør nu, har alt sammen været der før. Før landevejscyklen, før konkurrencer, før regler og udstyr, var der kun veje uden asfalt.”
Det er netop disse veje, Wintle og hans tusindvis af blogfølgere er forelsket i. De er selvfølgelig langt mere end blogfølgere, og mødes til årlige løb som ‘Landrun’, ‘The Epic’ og ’Dirty Kanza’, for at blive mudret til, testet i deres udholdenhed, og nyde det voksende fællesskab. Tilmeldningslisten stiger hvert år. Et af de vigtigste elementer ved UNLEARNPAVEMENT, ifølge Wintle er netop inklusionen bag det.
“Du har ikke brug for at vide noget som helst (om gravel cykling) for at være en del af det, du vil stadig være 100% en del af vores fællesskab hvis du cykler med,” siger Wintle. Dette gælder såvel for den kortere tur på ca. 40 kilometer Wintle arrangerer hver mandag ,Monday Fun-ride, som på de længere distancer hvor det kommer helt naturligt efter man lærer gruset at kende, fortæller Wintle.
Således rekrutteres der til bevægelsen, der tager cykling ‘back to basics’; gennem opfordring med et unikt fællesskab og zen-øjeblikke, der opstår under intens fysisk anstrengelse. Ifølge Wintle er UNLEARNPAVEMENT tilgangen for alle, der bare har lidt eventyrlyst. Dem som ikke kunne lide at sidde derhjemme en fredag aften med mor og far som børn. Dem som skulle ud. Dem højt oppe i cykelhierarkiet, som kunne bruge en mere enkel tilgang til deres cykelstil, og lægger vægt på selve oplevelsen. Til nybegynderne, som med ingen tidligere erfaringer, kan blive nyforelsket med grusvejen. Til dem som vil udforske nye veje, og ikke er bange for at blive lidt beskidte.
For mere læsning, så tag et kig på Bobby’s to blogs: #UNLEARNPAVEMENT og Distric Bicyles Blog